|
Tur til Østrig 6/9 –
15/9 2012
Bustur til Østrig med overnatning i
Tyskland på ud- og hjemtur. I Østrig bor vi på et
3-stjernet hotel Kirchboden (www.kirchboden.at)
i Wagrain, som ligger 60 km. Syd for Salzburg. Der bliver
vandreture i bjergene hver dag, hvis vejret tillader det.
Turene er på 4 – 6 timer. Der forekommer stejle
stigninger på nogle af turene. På en af dagene bliver
vandreturen afløst af en udflugt. Der er mulighed for at
tage en fridag i Wagrain.
Pris ca. 7300,- kr.
Tillæg for enkeltværelse 1050,- kr. Prisen dækker turen
med fuld forplejning undtagen frokoster på ud- og hjemtur.
Prisen nedsættes, hvis deltagerantallet overstiger
35.
Ledere: Kurt Langholm, 2044
9526 og Henning Vingborg, 2489 8490.
Tilmelding senest 1. april
– helst på mail hv123@hongnet.dk.
Fuld betaling senest 20. april. Ved tilmelding oplyses:
Navn, adresse, tlf.nr. medlemsnummer, fødselsdato og år.
Bussen samler op i Kalundborg, Slagelse og Næstved.
Oplysninger om turen hos Kurt, 2044 9526.
I bussen gennem Tyskland skal vi
medbringe en liste med ovennævnte oplysning incl.
fødselsdato og år.
Udflugten på Østrigsturen
Vi kører med bussen til
Werfen ca.35 km. Fra Wagrain
Først besøger vi BURG
HOHENWERFEN. Borgen er 900 år gammel og blev verdenskendt
da den blev brugt i krigsfilmen ØRNEBORGEN med Richard
Burton og Clint Eastwood i hovedrollerne.
Der får vi en rundvisning
på dansk. Efter rundvisningen ser vi en flyveopvisning med
rovfugle. Der flyves med Falke, Musvåger, Kongeørne, Havørne
og Gåsegrippe.
Frokostpause
med medbragt mad.
Derefter besøger vi
EISRIESENWELT. Verdens største naturskabte ishule. Der får
vi en rundvisning i en del af de i alt 47 km. gange inde i
bjerget.
Så udflugten lever
op til vandrelauget formål. Der bliver noget motion, kultur
og natur.
|

Ishulen Eisriesenwelt |

Ishulen Eisriesenwelt |

Ishulen Eisriesenwelt |
|

Ørneborgen |

Ørneborgen |

Rovfugle ved Ørneborgen |
|

|

|

|
|

|

|

|
Klik
på billederne for at se et stort billede.
Nogle tror måske, at det er svært og farligt at
vandre i Alperne. Bortset fra der kan forekomme nogle stejle
og lange stigninger, er det ikke sværere end at gå f.eks.
op til Vejrhøj, i Bjergsted Bakker og Kongstrup Klinter på
Røsnæs. Så fysisk er det ikke værre end at gå i
Danmark, men naturen er meget anderledes.
|